geo_aligned_maps_by_jack_van_wijk_530_

Unfolding the World

Der er noget fascinerende ved at noget så ‘enkelt’ som vores jordklode kan udfoldes på så mange måder – eller sagt på en anden måde – at det kan diskuteres ud fra hvilke parametre man kan/skal udfolde den efter. Simpelthen hvad der giver bedst mening. Se bare de 5 forskellige perspektiveringer ovenfor (kontinenter på række, eller separeret fra havet, Nord vs. Syd, eller en ubrudt kystlinie). På samme måde gælder det for udviklingen af det arkitektoniske projekt. Eller som Stan Allen siger det med sin udfordrende overskrift: “Mapping The Unmappable”.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=b1xXTi1nFCo&w=640&h=500]

Når det kommer til en lignende repræsentation af fx. en bygnings programmatiske og rumlige konstruktion, så kom jeg lige til at tænke på den her lille animationsfilm med et udfoldet snit af OMA’s ambassade i Berlin…rum-på-rum, som perler på en snor, der her udfoldes og giver mulighed for at se/tænke/præsentere programsammenhænge der ellers ville være svært forståelige eller tænkelige. (se arkitekt turistfilm fra huset her på youtube)

Et andet, meget specielt, projekt der poppede op i mine tanker, er Fællestegnestuens (Prof. Tyge Arnfred) Højskole i Herning fra 1962. Et projekt der kunne have startet sin skitseringsproces med udgangspunkt i en social konstruktion af rum der blev kædet sammen som perler-på-en-snor (endnu uden sin egentlige arkitektoniske form). Og på et tidspunkt har det givet mening for den kompositoriske/ figurale/ arkitektoniske/ konstruktive rumlige konstruktion, at oprejse alle de studerenes værelser, der ellers ville ligge på en lang kedelig række, til et enkelt mega højhus – et enkelt nedslag i den ellers sluttede cirkelform som højskolen består af.

Arkitektur, diagram, program…same same, but different!
På den måde var det lidt småkedeligt da man i de tidlige 00’er diskuterede en ‘diagrammatisk arkitektur’ versus noget der så åbenbart ikke var det. For det må nu engang da altid være de rumlige repræsentationer der er diagrammatiske og ikke det endelige projekt. Altså, tegninger der arbejder ud fra andre rumlige ‘vinkler’ [konstruktioner] end de endelige plan, snit og opstalter. (heldigvis endte diskussion ud i et velfortjent fokus på ‘programmet’…hvilket så skabte nye diskussioner)

Det er noget sludder når arkitekter påstår at de ved mest om rum, eller værst af alt, påstår at de skaber rum. Vi skaber kun rumligheder, for rummet er der allerede som noget grundlæggende. Vi ville ikke evne at tænke eller forstå uden rum. Musikeren, Filosoffen, Matematikeren eller Maleren arbejder alle rumligt. Det er bare udtrykt og noteret på andre måder. Her vil der altid være være masser af inspiration for arkitekten. (fx Karlheinz Stockhauesens anderledens nodenotationer til en anderledens musik, nedenfor)

Kan 2D mere end 3D?
Der er store udfordringer i en kommende fremtid hvor vi alle vil kunne tegne ‘det hele’ på en gang (jf. 3D programmer). På den ene side lover “3D” en større effektivitet der kan frigive tid til at tænke over hvad der egentlig skal tegnes. Og omvendt kan de nye teknologier ende med at skabe processer hvor man ender med at hoppe direkte til de ’sidste sider i bogen’, og godtnok ende med et resultet, men uden at den ‘mellemliggende’ historie kommer helt med på plads. Der er masser af udfordringer, og en af dem er hvordan man så gør en ‘rigtig’ skitseproces i 3D. På mange måder giver et tankearbejde med udgangspunkt i 2D en bedre forbindelse til “alle dimensionerne”.

 

Reply