CyklerMenneskerBiler

Når Københavns liv tager form…

“Det er de forskellige former for liv, som mennesker udfolder i byerne, der giver byer deres væsentligste potentialer, problemer og karakter. Derfor er en viden om de forskellige livsformer også et afgørende grundlag for en vellykket planlægning.”

Forfatter og professor Henrik Dahl er kendt i medierne som Danmarks førende stand-up sociolog. Pt. er han udviklingschef hos Niras og tidligere var han Chefanalytiker og medstifter af Explora (det tidligere Advice). Det var her tilbage at han i 2003 var med til at lave den første analyse af hovedstadens livsformer i forhold til byplanlægning – Københavnerlivsformer, 2003. I 2008 kom en antropologisk videreudvikling af denne undersøgelse – Københavnske Bylivsværdier 2008 – der skulle danne grundlag for en langt mere borgerinspireret kommuneplanlægning i København.

2003 rapporten viser 5 typiske livformer for den Københavnske borger:

• Hjemskaberen som oplever boligen som selve basen for det gode byliv. Den gode bolig opstår der, hvor de kan opbygge det sted, hvorfra de skaber en lokal forankring for deres sociale og personlige liv.
• Livsplanlæggeren som værdsætter at bo i kvarterer med en særlig og velrenommeret identitet. Den gode bolig er placeret på en god adresse, der giver adgang til et godt udbud af anerkendte arbejdspladser, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter.
• Passagemagaren som er mere optaget af sin virksomheds placering end boligens. Den gode bolig for passagemageren selv, hans kunder og hans eventuelle ansatte er den, der er placeret trafikalt, så det er bekvemt og attraktivt at bevæge sig til og fra virksomheden.
• Katalysatoren som er på jagt efter flertydige og uetablerede boliger. Den gode bolig befinder sig et sted, som er uafklaret og præget af en forladthed, der gør, at man selv har mulighed for at transformere stedet. Det gode sted at bo er også det gode sted at arbejde og skabe nye netværk.
• Udebanespilleren som oplever, at han bor et sted, som han ikke selv har valgt. Den gode bolig er et andet sted, hvor man oplever, at der er mere orden, at naboerne er bedre og at man har fælles sociale spilleregler.

2008 rapporten viser at Københavnerne orienterer sig efter fire værdier når det gælder vurderinger af byen og boligformer:

Det nære:
Det er typisk lønmodtagere, der prioriterer det nære. De lægger vægt på sammenhold med mennesker i deres eget kvarter, overskuelige omgivelser og søger tryghed ved det velkendte. Indkøb, idræt, offentlig transport, kultur og grønne områder skal være tilgængeligt i nærmiljøet – ellers flytter de. Typiske kvarterer: Fx Valby og Husum.

Det særlige:
Det særlige er udbredt blandt mennesker med karrierelivsform. Det er travle mennesker, der prioriterer deres arbejde højt. De lægger vægt på smagsfællesskab med mennesker, de deler værdier med. De søger udsøgte omgivelser og god kvalitet og forventer, at kommunen gør noget særligt for deres omgivelser. Typiske kvarterer: Fx Østerbro, Islands Brygge.

Det udfordrende:

Mennesker inden for de kreative erhverv – fx designere, kunstnere, arkitekter og fotografer – prioriterer det udfordrende. De brænder for at gøre noget nyt i forhold til deres omgivelser. Fysiske rum, hvor alting er færdigt og har fundet sin faste plads, opleves som kedelige. De lægger vægt på netværk, der giver forbindelser, omgivelser med muligheder og forandring. Typiske kvarterer: Vesterbro, Christianshavn.

Det elementære:
Den gruppe, der lægger vægt på det elementære, har ofte en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, og en del har anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen har få økonomiske ressourcer og oplever begrænsede handlemuligheder. Værdier som sikkerhed og tryghed i nærmiljøet er højt prioriteret. Typiske kvarterer: Tingbjerg, Sydhavnen.

LINKS:

– Download rapporten: “Københavnske Bylivsværdier 2008” (pdf, 70 sider)
(Alternativt download link)

– Download oprindelige rapport: “Københavnerlivsformer” 2003 (pdf)
– Henrik dahls opsætning af samme:  “Livsformer og Byplanlægning, 2003” (pdf)
(Alternativt download link)

– Antropolog Gertrud Øllgaard har lavet kort sammendragende artikel på baggrund af de 2 rapporter: “Borgerinspireret kommuneplanlægning” (pdf 4 sider)

Foto: Brian Paw Damsgaard 

0 Replies

  1. Sarah Lehmann Svar

    Der har altid været en for forståelse for hvordan de forskellige kvarterer i København er befolket – også inden at Henrik Dahl & Co. kom med Københavnerlivsformer og senest med Københavnske Bylivsværdier. Beboelsessammensætninger ændrer sig i takt med byens gentrificeringsprocesser, der er bundet op på samfundsøkonomiske rationaler, coolness faktor der bliver skabt af entreprenante erhvervsfolk og de modige få bosættere, der trodser tendenserne.

    I og for sig er begge rapporter gode værktøjer til at forstå byen og fungerer som øjenåbner for de urban sociologiske antagelser om bosætning, livskvalitet og segmentering.
    MEN jeg synes desværre de er ret unuanceret og ikke tager udgangspunkt i de samfundsøkonomiske konjunkturer, som undersøgelserne er blevet lavet under.
    Det har og er absolut ikke alle forundt, at købe/leje lejlighed i den del af København man mest af alt ønsker sig, dette er ikke taget med i de analytiske overvejelser. Så derfor kan det for mig være en anelse hellig brøde, når de nærmest fungere som Moses ti bud, når der skal udarbejdes lokalplaner.

    Det er dog underholdende læsning for mennesker med urban interesse, men den kære Dahl kunne med fordel have inddraget urban sociologiske antagelser fra damer som S. Sassen og S. Zukin for at stikke et spadestik dybere under den stereotype segmentering.

    Men lad rapporterne være fine og relevant samtidsbilled af København anno 2007-2008 end det er et egentlig brugbart planlægningsværktøj.

Reply