CCO1

SØERNES PARK, Kbh (Christensen & Co.)

CCO1
omr+Ñdeplan_uden tekst_s++ernes park_ CCO Arkitekter

SØERNES PARK – et grønnere, smukkere og mere bæredygtigt København?

En bæredygtig vision af Christensen & Co Arkitekter

– Fulde prospekt (pdf):  SoernesPark.pdf

quote11Søernes Park er en grøn og bæredygtig vision for søerne, som helt kan fjerne trafikken ved søerne og mindske trafikken til indre by, men først og fremmest forære Københavnerne et enestående grønt rekreativt parkbælte på størrelse med 10 fodboldbaner, på solsiden af søerne.

København bliver gang på gang kåret som en af Europas bedste byer at leve i og byen er da også domineret af en række helt enestående fine bymiljøer og rekreative potentialer. Tidsskriftet KBH lavede denne sommer en rundspørge om hvor Københavnerne helst ville opholde sig på en varm solskinsdag. Valget stod bl.a. mellem Kongens Have, Islandsbrygge, Amager Strand Park, fælledparken eller ved Søerne. Søerne tabte selvfølgelig stort.

Det er der ikke noget at sige til: Søerne vender nemlig forkert: bilerne kører på solsiden og alle de rekreative områder og de få caféer og restauranter som findes her, er placeret på skyggesiden. Og som om det ikke var galt nok skal trafikken langs solsiden af søerne mellem Åboulevarden og fredens Bro, nu udvides med tung lastbiltrafik.
CCO2

Men hvad nu hvis søerne kunne blive det allermest fantastiske grønne fristed i hele København – hvis man kunne vende søerne om, så det ikke var bilerne som holdt i kø i solen, men liv, leg og aktiviteter i et enestående vestvendt parkbælte, som kunne strække sig hele vejen fra Østerbrogade i nord til Gl. Kongevej i syd.

Og hvad hvis de tusindvis af universitetsstuderende som befolker det gamle Kommunehospital kunne flytte aktiviteter ud til søerne og skabe liv? Eller hvis man kunne afholde rockkoncerter og festivaler lige midt på fredens Bro – eller hvis DHL-Stafetten 2015 skulle afholdes rundt om søerne? Og hvis man så samtidig kunne slippe af med en stor del af trafikken gennem København, så man kunne trafikfredeliggøre indre by og skabe en masse nye usynlige parkeringshuse, strategisk placeret lige midt mellem indre by og brokvarterene, så man kunne fjerne en masse biler fra byens gaderum?

CCO3

 

 

Christensen & Co Arkitekter har skabt en vision som kan virkeliggøre dette – et konkret projekt for søernes fremtid. Med en simpel nedgravet tunnel under søerne, en såkaldt ”cut and cover” løsning, vil København kunne lede trafikken fra de nuværende hovedindfaldsveje til det indre København, Tagensvej/Fredens Bro og Bispeengbuen/Åboulevarden. Tunnellen kan etableres i flere etaper fra Østerbrogade til Gl. Kongevej, og senere udvides med to borede tunneller, der kan forbindes med Kalkbrænderihavnsvej og Helsingør-motorvejen mod nord, og med Vasbygade og E20 ved Fisketorvet mod syd. Disse to borede tunneller i nord og syd vil kun skulle være omkring en kilometer lange, og i alt vil man, med blot tre kilometer gravet tunnel og to kilometer boret tunnel, have skabt en gennemgående trafikforbindelse gennem hele Købehavn. En forbindelse, der forbinder alle de bydele, hvor der bor mange mennesker, og samtidig forbinder Indre By trafikalt med Nordhavn, Sluseholmen, Islands Brygge, Ørestad og måske senere Refshaleøen.

Frem for alt vil sø-tunnellen tilbyde noget andet og mere end blot en håndtering af trafik: Den vil tilbyde en rekreativ grøn og bæredygtig vision for søerne og hele det centrale København.

Christensen & Co Arkitekter (CCO), er en yngre internationalt orienteret tegnestue som i København bl.a. står bag Københavns Universitets nye CO2 neutrale hus Green Lighthouse, som åbner i oktober samt Twister, et bolig- og kulturprojekt ved Amager Strandpark, som projekteres i samarbejde med Ingolfs Kaffebar.

For mere information kontakt venligst Christensen & Co Arkitekter på telefon: +45 72 4444 40 eller Michael Christensen på mail: michael@cco.as eller mobil +45 23 968 600 og se mere om CCO og Søernes Park på www.cco.as hvor du også kan downloade et prospekt omprojektet samt billeder i høj opløsning. 

0 Replies

  1. paul Svar

    hej Rasmus,

    That will change the whole area on the center side of the lakes! It’ll create life and make the lakes useable for everybody (not only runners) I only wonder how they wIll manage to get the water cleaner? I’m not sure if I’d like to swim in an artificial pool there! But these things will be managed!
    great move!

  2. Peter Sand Svar

    Et super interessant ideoplæg, der uden tvivl vil være en kæmpe gevinst for København!! Rykker man samtidig tunnelnedkørslen i Sølvgade længere hen mod Kgs. Have (som vinderforslaget i Nyt Naturhistorisk Museum foreslår!) vil man i stor grad kunne binde hele den grønne kobling af Botanisk Have og Østre Anlæg sammen med søerne – og endda videre mod Fælledparken.

  3. RL Svar

    Nej tak. Ellers tak…..

Reply