cospeed

"BOGOTÁ CHANGE" – Gratis forestilling d.11

cospeed

Forleden anbefalede jeg at se de fire Cities On Speed film på CPH:DOX Festivalen – Og helt bestemt, at få set filmen Bogotá Change. Jeg var dog uopmærksom på, at man onsdag den 11. november kl. 19.30 – 22.30 i Nørrebrohallen (Bragesgade 5) kan se filmen gratis, pluuuuus at du kan møde THE MAN HIMSELF, filmens hovedperson og præsidentkandidat til det colombianske valg i 2010, borgmester Antanas Mockus, der møder op til en diskussion om Københavns voldspiral.

– LINK TIL ARRANGEMENTET

– Katinka Hauxner, partner i Hausenberg rådgivnings- og analysefirma, er moderator på arrangementet. Arrangementet er støttet af VI KBH’R’ puljen.

quote11Hvordan kan voldsspiralen stoppes i København? Det giver de Københavnske lokalpolitikerkandidater Mikkel Warming (Ø), Mogens Lønborg (C), Manu Sareen (B), Steffen Kjær Johansen(V) og Ayfer Baykal (F) hver deres bud på, når CPH:DOX og Støberiet inviterer Københavnerne til stormøde i Nørrebrohallen. Med udgangspunkt i ‘Bogotá Change’ vil vi kigge ud i verden og se på, hvordan vold tackles i andre storbyer. Hvad kan København lære af andre byers erfaringer, og hvordan kan man komme volden og utrygheden til livs? ‘Bogotá Change’ er fortællingen om to karismatiske borgmestre, Antanas Mockus og Enrique Peñalosa, der med uortodokse og grænseoverskridende metoder på mindre end 10 år forvandlede en af verdens farligste, voldeligste og mest korrupte hovedstæder til en tryggere og sikrere by befolket af hensynsfulde borgere. Efter filmen har CPH:DOX æren af at præsentere filmens hovedperson og præsidentkandidat til det colombianske valg i 2010 – Antanas Mockus – som vil svare på spørgsmål, inden der åbnes op for debat med de københavnske politikere. 

0 Replies

  1. Laila Duus Svar

    Hej
    ANGÅENDE “BOGOTA CHANCE”

    Jeg bor i en lille by laaangt fra KBH og har ikke mulighed forat komme til KBH og se filmen… Da jeg selv har boet i Bogota 1 år, og efterfølgende været dernede 2 gange + har en søn med en Colombianer (der nu bor i Dk) ville jeg vildt gerne have set den..Mit spørgsmål er derfor, om den bliver udgivet på DVD, eller kan jeg på ingen andre måder komme til at se den????

    Mvh Laila

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej Leila.

      Filmene udkommer som et box-set der skal bruges til bla. undervisning. Men med tiden er jeg sikker på at den kommer på DR eller DR2 – uden at jeg dog har set det på skrift:-) Det vi ser i de her dage er premiere og fordi der er film festival. Den sidste film er liiige præcis blevet færdig til forestillingen. Jeg linker til Cities On Speeds eget website. Her er der info hvis du vil kontakte dem der ved det hele:-)

      Vh Rasmus

      • Laila Duus Svar

        Tak skal du have. Jeg afventer spændt på at DR1 eller DR” viser dem :-) Hvor finder jeg det link du ville vedhæfte?
        Mvh Laila :-)

Reply