NVH_001s

NORD – Naturvidenskabernes Hus

NVH_001s

Alle fotografier: Adam Mørk

Young Guns tegnestuen, NORD Arkitekter blev i 2007 prækvalificeret i konkurrencen “Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro”, imod 4 andre arkitektteams og vandt endeligt den 2 fasede arkitektkonkurrence i 2007. Byggeriet er blevet opført i partnering i hovedentreprise af bygherre, Fonden Naturvidenskabernes Hus, bygherrerådgiver Rambøll Danmark, totalrådgiver NORD Arkitekter med tilknyttede ingeniører og hovedentreprenør MT Højgaard.

Byggeriet er blevet afleveret til tiden og til den fastsatte pris, og åbner d. 22. oktober

– Men hvor fanden ligger Bjerringbro!?? – se på kort

Naturvidenskabernes Hus: www.nvhus.dk
Real Dania:  www.realdania.dk

NVH_003s

NVH_005s

FAKTA ARK – Naturvidenskabernes Hus:


Bygherre: Fonden Naturvidenskabernes Hus
Donatorer: Realdania, Viborg Kommune, Poul Due Jensens Fond, mfl.
Sted: Bjerringbro, Danmark
År: 2007- 2009
Formål: Oplevelses- og læringscenter for eksperimenterende undervisning for skoleelever og gymnasieelever indenfor naturfagene.
Areal: 2560 m²
Byggesum: 46.300.000
Totalrådgiver: NORD Arkitekter
Ingeniører: Cowi a/s, Riisøe Rådgivende Ingeniør – (Facadestål), Svend Ole Hansen ApS – (Vindberegning), Arup –
(Ingeniør i konkurrencefase)
Landskabsarkitekt: Charlotte Skibsted, Landskabsarkitekt MDL MAA
Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark a/s
Hovedentreprenør: MT Højgaard a/s, Viborg

Fotograf: Adam Mørk

NVH_002s

PRESSEMEDDELELSE:

“Med indvielsen af Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, har Danmark fået et arkitektonisk fyrtårn for innovativ undervisning og vidensproduktion indenfor naturvidenskaberne.

Formålet med Naturvidenskabernes Hus er at fremme interessen og kundskaben til de naturvidenskabelige fag på landsplan. Bygningen er ét stort undervisningslaboratorium for Naturvidenskaberne og indeholder faciliteter til kursusaktiviteter, udviklingsprojekter og undervisningsforløb som kan fremme viden og udbredelse af de Naturvidenskabelige fag i folkeskoler og gymnasier.

Naturvidenskabernes Hus er tegnet af den unge tegnestue NORD Arkitekter fra København som også har været totalrådgiver på realiseringen af byggeriet som de vandt i en arkitektkonkurrence i 2007.

Bygningen er udformet som en monolitisk cylinder som er bearbejdet med en række geometriske transformationer. Bygningen fremstår udadtil som homogen med en facade som gennembrydes på forskellige måder af terrasser, vinduesåbninger og translucente flader. Hele facaden er beklædt med glasprofiler hvilket gør at bygningen skifter karakter alt efter dagslyset og lyssætningen inde i bygningen. Indvendigt tilbyder bygningen en stor variation af rumlige oplevelser, fleksible lokaler og interne forbindelser. Naturvidenskabernes Hus ligger på en sydvendt skråning og er det første man møder ved den sydlige ankomstvej til Bjerringbro. På den store naturgrund vil der med tiden blive etableret naturvidenskabelige haver og udendørs undervisningsanlæg.

“Vi er meget stolte af resultatet. Det er blevet en rigtig god historie for os som ung tegnestue og totalrådgiver at vi i samarbejde med bygherren og entreprenøren i partneringteamet, har opnået et godt resultat både når det gælder kvalitet tid og pris. Byggeriet er et eksempel på hvordan man kan udvikle en ny type institution som er målrettet fremtidens måder at udvikle og lære på”. Udtaler partnere i NORD Arkitekter, Morten Rask Gregersen og Johannes Pedersen”. 

Reply