Bedste-Laptop

Hvilken Laptop skal arkitekter købe?

Arkitekten David Fano har de sidste 3 uger spurgt brugerne på bloggen Design Reform, hvilken laptop man som arkitekt skal investere i. Hen bekender at en stationær er det optimale, men tilføjer at hans studerende på Columbia ikke har den mulighed i forhold til mobilitet og opbevaring – helt i tråd med den måde de studerende i DK arbejder. Han har især fokus på de krav som 3D og BIM software stiller.

Vi kan allesammen opremse hvilken high-end computer der er sejest, pænest og med sikkerhed dyrest. Men hvad er bedst til prisen.

Måske du lige har købt en lille ny, eller har oplevet problemer undervejs. No matter what, så skriv en kommentar nedenfor hvis du har erfaringer der kan hjælpe dem der ikke har tid eller indsigt, og skal bruge noget der kan erstatte den de købte for bare 18 måneder siden!? 

59 Replies

  1. Mads Svar

    Dell Precision M44005

    Jeg købte en Dell Precision M4400 for et år siden. Dengang gav jeg knap 12000kr for en maskine med følgende opsætning:

    2,26Ghz Core2Duo processor
    2GB ram
    Nvidia Quadro FX 770M grafikkort

    Det at den har et CAD-grafikkort kan virkelig mærkes når man arbejder med nogle tungere 3d filer! Ved renderinger kunne jeg godt ønske nogle flere ram, men det kan jo opgraderes på et senere tidspunkt. En SSD ville heller ikke være dumt, men de er stadig for dyre til mit studiebudget.

    Men jeg vil helt klart mene Dell Precision er et godt bud på en maskine til krævende 3d arbejde – det er sådan set også det den er bygget til :-)

    Link: http://www1.euro.dell.com/dk/da/virksomheder/4x_precn_m4400/fs.aspx?refid=4x_precn_m4400&s=bsd&cs=dkbsdt1

  2. Thomas Svar

    15

    Jeg er super glad for min 15″ Mac Book Pro (laptop), med følgende opsætning:

    Core2Duo 2.4 gHz (1.066 mHz Bus-hastighed)
    4GB DDR3 RAM (1.066 mHz)

    Den har to grafikkort man kan skifte mellem:

    nVidia GeForce 9400M (delt VRAM) som giver en times ekstra batteritid.
    nVidia GeForce 9600M GT (256MB VRAM) til krævende 3D g OpenGL.

    Den spiller fantastisk godt sammen med styresystemet MacOS X “Snow Leopard”, som er BÅDE 32 og 64bit. Den benytter en teknologi kaldet OpenCl, som udnytter de ekstra kræfter i grafikkortet til at gøre almindelige computer-processer hurtigere, når grafikkortet ellers ikke bliver udnyttet fuldt ud. Det betyder at computeren kan udnytte et ellers for kraftigt grafikkort til at øge ydelsen til f.eks. 3D rendering.

    Jeg vil anbefale den til både CAD, BIM og 3D-visualisering, med mindre man altså har en stationær :-)

    • Bram Svar

      @ Thomas : Hvad software bruger du der understøtter OpenCL?

      • Thomas Graabæk Svar

        I arkitektur-sammenhæng bruger jeg Archicad, VectorWorks, Cinema4D og formZ.

        Efter opgraderingen af MacOS X til “Snow Leopard” er der sket mange optimeringer af de underliggende teknologier. Flere programmer kører nu 64bit, “Grand Central” gør det lettere for programmerne at udnytte flere processor-kerner, OpenCL, den gamle kode til PowerPC-processorer er fjernet, så systemet frigør omkring 6GB harddisk og flere andre system-processer er optimeret.

        Alt i alt fingerer computeren bare lidt hurtigere til næsten alt, men jeg er ikke sikker på hvilke programmer der udnytter hvilke teknologier.

    • Thomas Svar

      fffddss

      Hvem har sat et billede af en gammel Mac Book Pro over min post? :-)

      Den var jo meget flot den gang, men intet i forhold til de nye UniBody Mac’er, hvor hele topstykket er fræset ud af ét stykke aluminium, og alle samlinger finden på undersiden.

      Den har også skærm af rigtigt glas, som går helt til lågets kant og på den måde skjuler web-cam’et.

      Der er et billede hér: http://www.apple.com/macbookpro/design.html

      Dér kan man også se den knap-fri multi-touchpad af glas. Det virker f.eks. i InDesign, hvor man kan zoom’e og rotere lige som på en iPhone!

      Det vigtige er, at de er lavet af materialer, der kan adskilles ved genbrug (glas, alu, plast) og de er fri for arsenik, kviksølv og PVC.

      Se mere om bæredygtige computere her: http://www.apple.com/environment/

  3. Thomas Svar

    Hvis vi snakker ydelse over for pris, skal det lige nævnes, at ovenstående ikke er forældet, men billigste 15″ Mac Book Pro koster kr. 12.500,- (inkl. moms og forsendelse).

    Link: http://store.apple.com/dk

  4. Thorbjørn Svar

    DELL STUDIO

    Der er så småt begyndt at komme laptops med intels i7 processor, hvilket giver 8 tråde til at rendere med.
    Har lige bestilt en Dell Studio med ovenstående i7, som starter fra kr 6.800 (der er kr 3.500 rabat til og med den 7. oktober), måske det er et hit – det vil tiden vise …

  5. Rasmus Brønnum Svar

    Gode kommentere.

    Jeg ved at der vælter nye standarder for teknologien ud på markedet i disse tider, som fx 64 bit DDR3 ram osv. Men hvis man skal være realistisk, så er der helt utrolig mange der vælger netop ikke at gå efter high-end modellerne.
    Der må være flere derude som det sidste år har klaret sig fint med en laptop, som idag kan erhverves for 6-8000 kr. (‘lettere’ at udskifte om 2 år end en maskine til 12.000kr)

    Det er sikkert ikke den optimale maskine, men for den studerende eller anderledens økonomisk prioriterende, vil det være spændende at høre hvad den billigste og stadig udmærkede laptop er? (i forhold til renderinger er renderfarms efterhånden ved at være på plads mange steder).

    Nogen erfaringer?

    • Sif Svar

      Det er præcis der jeg står nu. Jeg skal på designhøjskole til januar og regner med at søge ind på arkitektskolen i 2010. Jeg har stærkt brug for en fair bærbar, helst 13″ til rimelige penge. Jeg har ledt og ledt efter en bærbar, der opfylder arkitektskolens hjemmesides krav, men prisen er pt for høj, så jeg søger en midlertidig ok bærbar :)
      Er der nogen med erfaringer??

      • Thomas Svar

        Hvad er arkitektskolens krav?!?

      • Sif Svar

        Arkitektskolen mener man kan finde en fair Pc til omkring de 6000kr med følgende krav:
        * Intel Core 2 Duo processor på 2 GHz
        * 4 GB ram
        * 250 GB harddisk
        * 15,4” bredformat skærm i WXGA+ opløsning (1440 x 900). Dette valg er dog individuelt betinget, idet nogle foretrækker en mindre skærm på 13,3”, der gør computeren mere mobil, mens andre ikke har noget imod at flytte rundt på en computer med 17” skærm, som så ofte har indbygget numerisk tastatur. Opløsninger lavere end 1280 x 800, som er standard på mange 15,4” skærme, kan ikke anbefales, da det medfører unødigt megen scrolling.
        * 256 MB dedikeret grafikkort – spørg ind til dette hos forhandleren hvis du er i tvivl om, hvad der menes.
        * Original Windows. Vi anbefaler 32 bit versionerne af Vista Business/Ultimate, men Home-versionerne kan godt bruges.
        * DVD-brænder samt trådløst netkort forudsættes at være standard på en moderne computer anno 2009.

        – Jeg søger helst en 13,3″, men hvis det ikke er muligt må jeg jo slæbe rundt på en 15,4″

      • Thomas Svar

        Jeg synes det er mærkeligt, at de anbefaler:

        – En Intel-processor frem for f.eks. en AMD-processor?
        – Windows frem for f.eks. MacOS X?
        – Vista frem for Windows 7 eller XP?

        Det lyder også som om, at disse krav er så høje, netop fordi de anbefaler Windows Vista. Bruger man Windows 7 eller MacOS X, er det min erfaring, at man ikke har brug for så kraftig en computer. De anbefaler 32bit, men det har man ikke kunne få til MacOS X i de sidste 4 år og mange Windows-computere kan kun fås med 64bit.

        På den tegnestuen jeg arbejder på er der mange der arbejder som arkitekt med en Windows XP-computer med Pentium-processor (“single core”) og 2gb RAM. Det fungerer fint.

        Det er også min opfattelse, at en Mac med indbygget grafik, der deler maskinens 2gb RAM fungerer fint med Sketchup, formZ, Bonzai, Arhicad, Cinema4D og Vectorworks. Selv om det ikke er en turbo-oplevelse, kan man sagtens arbejde fint med sådan en maskine. At lave renders kræver slet ikke noget af grafikkortet og ofte ikke særlig meget RAM.

        Jeg giver dem ret i, at mindst 1.440 x 900 pixel skærmopløsning er at foretrække, men ønsker man en 13″ bærbar, kan man jo sætte ekstern skærm, tastatur og mus til, og bare arbejde med den bærbare skærm lukket sammen.

        Find en computer, du synes er lækker, og som du vil have det godt med at bruge flere år frem, i stedet for en midlertidig, som i længden vil koste dig flere penge. Jeg vil lægge vægt på, at den har bluetooth (til filoverførsel og trådløs mus uden USB-dongle) og hurtig RAM (DDR3), en skærm med godt lys i, er solid og ikke vejer for meget, da man som studerende har den med sig mange mystiske steder. Dette er ting man ikke kan ændre med tiden. – Senere kan man jo altid selv putte en større harddisk og mere ram i…

        – Og selv om man ikke har mange penge, bør man jo også tænke på, at købe en computer der belaster miljø’et mindst muligt :-)

      • Sif Svar

        Super godt svar :) det kan jeg sagtens bruge!

        Jeg har ledt og ledt..

        1.
        Jeg er meget vild med Macbook Pro 13″ (bortset fra, at den ikke har HDMI og har 5400rpm HD(nok ik så vigtig)). Arkitektskolen skriver dog følgende: Sværger du til en Mac, skal du være opmærksom på, at en del af programmerne i skolens softwarepakke kun findes til pc-platformen. Hvis du vil køre disse programmer på din Mac, er du nødt til at oprette en Windows-partition på Mac’en. Dette kan lade sig gøre på nyere Mac-computere, som har Intel processor og Leopard operativsystem. Du skal dog selv sørge for en gyldig Windows-licens.
        – Betyder det at jeg absolut skal køre windows på mac’en? det sys jeg ville være total synd, jeg køber denjo også for netop at prove noget nyt og muligvis bedre.. og ikke kun for designet. Er det dumt at vælge mac?

        2.
        Den første jeg kiggede på er den nyere Asus UL30, men den har desværre kun en 1,3GHz processer :/(har GHz’ene stor betydning og er det her for lidt?), den har ellers rigtig go batterilevetid (men tvivler på det er nødvendigt, hvis jeg skal operere med tunge modelleringsprogrammer?)
        http://www.notebookreview.com/default.asp?newsID=5263
        den står til 5000 i Experten med win7

        3. Jeg er lidt nervøs for HPs pavilion-modeller, da der går rygter om, at de hurtig blir langsomme. Derimod kigger jeg på Dell Studio XPS 13 http://www1.euro.dell.com/dk/da/hjemmet/B%C3%A6rbare-pc%27er/laptop-studio-xps-13/pd.aspx?refid=laptop-studio-xps-13&s=dhs&cs=dkdhs1
        (hader dog det der læderdesign.. ;), og så sku de blive hurtig varme)

        Jeg er absolut ikke færdig med at kigge, men hvilke af de her ville i vælge, og hvorfor?
        Tak for svarene Thomas!

      • HCB Svar

        Hvis du køber en PC er det sindsygt vigtigt at du IKKE køber en 64-bit version, jeg har en veninde på Karch, der har haft enormt mange problemer med det, og programmer der ikke vil køre osv.
        Der er ikke noget problem at bruge Mac, jeg tror efterhånden over 50% af skolen bruger det.
        Men et andet tema er at jeg ikke helt forstår hvorfor du vil have en computer nu når du skal på højskole, men ikke venter et år til du starter på Akademiet? Computeren bliver forældet fra den dag du køber den, og på en højskole (Krabbesholm?) har de normalt masser af computere, hvor man kan sidde, og desuden få hjælp fra de andre; man gider jo ikke sidde med en lille 13″ på værelset..

      • Bram Svar

        Hehe, Arkitekskolen Århus skriver : “Sværger du til en Mac”, syntes den viser holdningen til alt andet end en billig Vista maskine fra HP med Autocad på :)

        En holdning der afspejles i softwarepakken og computer rummenes udrustning. På AAA London har de 50/50 mac -pc. I Århus en gammel iMac og så ellers bambus-pc’ere.

        Det er jo IT afdelingen ikke arkitekterne der snakker, hvis du har lyst til at bruge Mac så go for it, flere og flere gør det og har personeligt ikke haft andet i min tid på skolen og det er gået fint. Der var en ret underholdende episode på 1 år sidste semester hvor et hold spurgte deres lærere hvad de ville anbefale og selv brugte, lærene anbefalede PC (fordi IT gør det??), men lærene sad selv med Macs, så det blev et mac-hold :)

        Hvis du partout vil have en Macbook, ville nok på sigt snuppe mig en fladskærm sammen med den. 13″ er en lidt lille skærm til alle de programmer du kommer til at have kørende (også selvom man bruger Macens expose vindues styring og virtuelle skriveborde). Man kan vist da også opgraderer hardisken under købet. HDMI kan du få via Adapter (søg “mini displayport HDMI”).

        Hvis du bestemmer dig for mac så husk Apple-On-Campus ordningen hvis du køber fra Apple, 12% på computeren og 17% på forsikring.

        Ellers prøv at spørge nogen 1-3 års folk fra skolen, kan smide dig nogle mailaddresser hvis du er int.

        Og som Thomas skriver, check computerens miljø profil, når man nu køber nyt så hvorfor ikke gøre det ordentligt 😉

        Vh. Bram

      • Bram Svar

        @ HCB

        Er det XP, Vista eller Win7 i 64Bit?

        Jo nærmest en nedgradering du anbefaler i en tid hvor 64-bit er et kæmpe buzzword :)

        God pointe med at vente, så får man mere for pengene.

      • HCB Svar

        @Bram
        Det er en Vista, så jeg skal ikke udelukke at det kan være det der er problemet. Men IT-forvaltningen (som jo ikke altid har ret) mener det skyldes 64-bit at hun f.eks ikke kan printe PDFer på skolens printere(!!), at flere programmer ikke fungerer som de skal, og at det i det hele taget er ret svært at få fat i “studie”versioner af de gængse programmer..

        Og god pointe med ekstra skærm; jeg kender flere der har satset på den model; købt en lille kraftig computer, og så en stor skærm på kontoret/skolen og derhjemme. Men findes der en decideret dockingstation til de små Macs?

      • Sif Svar

        Ja i har sikkert ret i, at jeg burde vente.. nu skal jeg også lige optages først :) Jeg sidder bare med en ca. 5 år gammel acer 15,4″.. og den er jeg træt af! Jeg ved ikke noget om deres computer-situation på Den Skandinaviske Designhøjskole, men måske burde jeg vente og se.

        Endnu engang tak for rådende, jeg blir bare mere og mere opsat på en mac – btw synes jeg det kunne være smart at få en mac i god tid. Jeg har aldrig haft en mac mellem hænderne, og det var måske en go idé lige at lære den at kende før man skal bruge den avanceret!?

      • Rasmus Brønnum Svar

        Hej Sif.

        Jeg havde en snak med flere kollegerr og studerende vedr. brug af computer i starten af studiet. Jeg startede selv på arkitektskolen da der stort set ikke var en eneste computer. Og jeg kan forstå at man på fx Århus skolen helst ikke ser at de studerende bruger computeren det første år. På rigtig mange måder giver det god mening i forhold til det basic arki-faglige…er selv lidt skræmt når de studerende dykker lige ned i digitaliseringshullet.

        …men men. Man skal jo stadig gøre som man føler bedst. Det eneste jeg tænker er at det kan give god mening at holde “opstarts” computeren på et mimum, og vente til 2.-3. år med at fyre den af. Du vil simpelthen ikke have tid til at bruge alle de værktøjer en stærk maskine giver mulighed for…Og viser det sig at du har tid til det, ja, så er det på bekostning af andre ting som helt sikkert er vigtigere end hvad en laptop (= et værktøj) kan give dig.

        Du vil møde studerende der er stærkt uenig i det jeg lige har skrevet, haha. Der mener at man bare skal se at komme igang med det hårdeste 3D med det samme…I min bog den største fejl man kan gøre. Få læst nogle bøger istedet. For alt det tekniske skal nok komme. Så lad 1. år handle mest om alt det andet.

        En sidste ting – gå efter en 15″. Dine øjne skal holde hele livet og en 13″ er bare ikke nok. Burde jo være 19″, men nu er det jo en bærbar så det er som det er. Gå efter noget på et par Ghz med et par Gb ram. Og donér den til en lillesøster efter 1-1,5 år

      • HCB Svar

        Jeg er fuldstendig enig med Rasmus her: brug noget tid på at læse en masse i starten af studiet; computerferdighederne skal nok komme. I sidste ende kan det være nok så godt om du kan rendere flot; har du ikke den grundlæggende teori på plads kan du risike kun at blive en renderingsmedhjælper og ikke en skabende arkitekt.. Jeg har selv været en af dem der har brugt alt for meget tid på computeren i begyndelsen af studiet, og jeg kan se nu, hvis jeg kigger tilbage, at flere af mine tidlige projekter var flot præsenteret, men uden den store substans..

      • Sif Svar

        Denne lille tråd har været rigtig behjælpelig! Jeg har fået øjnene op for, at en stor skærm med god opløsning er noget af det vigtigste (om så det er på pc’en eller som ext. skærm). Jeg er ikke så rådvild længere, men var det, da arkitektskolen i en email skrev, at jeg skulle forberede mig på at anskaffe den rette pc ved begyndelse på studiet.
        Da jeg i øjeblikket bare har brug for en ny pc, vil jeg nok gå efter en billig en af slagsen og nok også en 13″(måske 15″ ;)). Jeg vil forsøge at fokusere på faget i stedet for teknikken så godt jeg kan og, når jeg føler det er nødvendigt, se hvad der findes på markedet med det rette indhold hehe
        – Jeg er ikke naiv, men forestiller mig bare, at der er hold i jeres råd, i modsætning til de forums der kun omhandler teknikken :)

      • Rasmus Brønnum Svar

        A wise decision, young Jedi

        …may the force be with you :-)

      • Sif Svar

        Nice one XD

      • Sif Svar

        Super tak. den side kendte jeg ik

    • Thomas Svar

      Det ser ud til, at du har besluttet dig, men jeg kommenterer altså alligevel :-)

      Jeg kan slet ikke forestille mig at studere uden en computer! Hvordan finder man referencer af fede projekter, hvis man ikke kan søge på internettet? Hvordan kan man relatere sig til en grund uden Google Earth? Hvordan vurderer man let et par voluminer uden Sketchup? Hvordan holder man styr på programmets arealer uden at tegne det op på en computer? Hvordan tager man noter og skriver tekst uden tekstbehandling? Hvordan sætter man en planche op uden InDesign?

      Hvad med mail, messenger, kalender, musik, youtube, fotobibliotek og hvad man ellers har på sin computer?

      Jo, man kunne gå på kort og matrikkelstyrelsen og finde et kort, og tegne det af på manifold. Og så skære 20 – 30 voluminer i skum indtil man finder den rette form. Så klipper man små rektangler ud af papir i arealstørrelser svarende til programmet, og skubber dem rundt mellem hinanden. Det tager flere dage, så der er tid til et par ture på biblioterket, for at låne/aflevere bøger til inspiration og referencer. Så skriver man sine håndskrevne noter en gang til – denne gang med rigtig pæn håndskrift – så de kan klippes ud, sammen med de perspektivtegninger man har strenget op fra ens plantegninger. Altsammen klistres op på et A1 ark og så kan Vester-kopi scanne og printe det, så det ser prof ud. Hvis man mister noget i regnen eller en fuld kammerat har siddet på ens plancher, starter man forfra, med mindre man har fotokopier som back up.

      Men meningen med uddannelse er vel, at man kan bruge sin viden og erfaringer i et kommende job. Og så er det vel smart at bruge en arbejdsmetode, som bare ligner hverdagen for arkitekter en anelse. – Eller hvad?

      Så hvis du spørger mig (hvilket du jo ikke gør), så ville jeg købe en lille 13″ computer og tage den med på højskole, til fotos video, kommunikation m.v. Dernæst kan den sagtens bruges til de første år på skolen, hvor du nok ikke behøver at køre de allermest avancerede BIM og render-programmer. Efter et par år, har du en meget bedre kendskab til dine behov, og teknologien har flyttet sig til bedre og billigere maskiner og software, som du kan investere i til resten af dit studie…

      Nogle mennesker kan ikke være stille, indtil de bliver spurgt :-)

      • Sif Svar

        Hehe er mere end glad for at i fortsætter med at kommentere :)

        Det du beskriver til sidst er præcis det jeg har tænkt mig. Jeg køber en fair 13″ bærbar her til højskolen og starten af arkitektskolen og med tiden finder jeg ud af hvad jeg virkelig har behov for.. til den tid har markedet jo udviklet sig, både priser og specs.
        Jeg kan absolut ikke leve uden en pc!!! Men i forhold til mit budget og en uvished om behov, vælger jeg den her løsning… tror jeg nok :) indtil jeg tager et nyt standpunkt, hvem ved 😉

  6. Bram Svar

    Er som Thomas meget glad for min Macbook Pro, det skal nævnes at man med Apple on Campus programmet kan opnå en rabat på 12%, kombineres dette med den gratis iPod (som sælges efterfølgende) lander maskinen på ligegodt 10.000,-

    Råd: Køb en billig pc indtil bachelor og hop på noget sjovere til kandidaten, der er efterhånden en hel del der napper en mac og beholder den til privat brug efter afgang fordi de alligevel skal ud og sidde med Dell-stationære på tegnestuen 😉

    Kender et par stykker der bruger Dell XPS 16. Er vist en ok maskine til omkring 7000,- Den kunne endda fåes med kote-lignende grafik på et tidspunkt lol. Eneste anke er de har bøvlet lidt med opengl under Vista.

    Dell XPS 16

    • Gums Svar

      hejsa.
      Prisen på studio XPS 16 stemmer ikke helt, men det kommer nok an på hvad indholden af pc´en skal kunne. Jeg har sat en sammen til 12.500 kr. ?!

      Kender nogen forskellen mellem studio xps 16 og studio 17 ?! (uden xps?)

  7. Thomas Svar

    Jeg kan sagtens se fordelen ved at spare (mange) penge på at købe “sidste års” teknologi. Det er bl.a. det som gør OLPC så billig.

    Samtidig er mange arkitekter afhængige af meget stor ydeevne fra deres computer for at kunne køre de programmer, de arbejder i til dagligt.

    Hvis man bare kører 2D CAD, Photoshop, Illustrator, Indesign, kontor-programmer, internet og e-mail er der ingen problemer, næsten lige meget hvor langsom en computer man har. Man kan give langsomme computere mere kraft ved f.eks. at installere Linux.

    Hvis man laver 3D-visualiseringer, i f.eks. Cinema4D eller MaxWell kan man bruge renderfarms, men de er jo kun til det endelige billede, alle de små “mellem-renders” man laver for at checke maps, lys, farver m.m. tager jo stadig længere tid på en langsommere maskine.

    Det helt store problem er hvis man tegner i BIM-programmer, hvor hele projektet ligger i én fil. Hvis man opdaterer et hjørne af bygningen, så rettes alt materialet inkl. renders i tegningsmaterialet. D.v.s. at alle udregninger foregår på den maskine man sidder ved. Så det kan blive en meget tung sag, at rette tegningsmaterialet på en byggesag i sit BIM-program på en halvgammel laptop.

    Jeg kender selv problemet. Da jeg udenfor tegnestuen bruger en relativ ny og hurtig 15″ laptop, men på tegnestuen har jeg en 24″ Mac Pro med 8-kerner i Xeon-processorer. Der er rigtig mange opgaver, som jeg hellere vil tage ind på tegnestuen og ordne, end at sidde på min laptop derhjemme.

  8. Rasmus Brønnum Svar

    Er der kommentarer fra de studerende?

    Arbejder arkitektstuderende fx overhovedet med BIM software?. Det er forståeligt hvis de ikke gør, da det rent procesmæssigt er for specifikt rettet. Hvad med Rhino og 3Ds Max. Det er disse værktøjer der bruges 90 % af tiden. Hvad kræver de efterhånden?

    Og er der nogen tanker om hvilken software man ønsker at køre med? Fx kan det jo sagtens være at der er flere der vælger at køre fint med 3Ds Max 2009 på en ´forældet´ laptop frem for 2010 der skal bruge mere ram, 64 bit og gerne type laptop? I den sidste ende er det jo noget med økonomi.

    Konstruktører leger primært med Revit osv. Men arkitekterne arbejder ofte på 4-6 forskellige programmer hvoraf Revit er det, umiddelbart, mest uvedkommende i sudiet. Her handler det primært om proces.

    Nogle erfaringer?

    • Bram Svar

      Hej Rasmus

      Jeps jeg er studerende (5 måneder endnu), har kørt ArchiCad siden andet semester og aldrig haft fingrene i AutoCad, andet end i praktikken.

      Kiggede på Vectorworks men syntes AC virkede mere ligetil så der blev jeg. AC kan det hele undtagen nurbs, fedt bare kunne tage snit hvor man vil uden at skulle tegne alt op igen.

      Mener ikke BIM værktøjer nødvendigvist kun er til projektering, laver volumenstudier, snit, planer til mellemkritikker, diagrammer og visualiseringer direkte fra programmet. Det er et fedt værktøj fordi det på en eller anden måde får en til at tænke mere i konstruktion og detaljer. Sammen med modeller og skitser får man det hele med.

      Der er en del på Mac der bruger AC hele vejen igennem, evt. med SketchUp på sidelinjen. Revit er også ved at komme med, der afholdes kurser og har da set et par projekter tegnet hele vejen i det. Sammen med Artlantis har man en simpel ikke-teknisk løsning der giver mere tid til at tegne og skitse end at nørde programmer og plug-ins 😉

      Andre programmer jeg ser folk bruge:
      AutoCad
      SketchUp
      Modo
      Rhino
      Artlantis
      Cinema4D

      Kender faktisk kun en der bruger 3DS

      Har en tese om at Autodesk/Microsoft monopolet lige så stille er ved at blive brudt (ihvertfald på skolen :) )

      • Rasmus Brønnum Svar

        Hmmm, ligefrem brud på monopolet ;-). Arkitektfirmaernes ledelser er dem der lægger retningen. Og har de investeret 10 år i et program er det lidt af en vending at skifte til et andet. Og det selvom det er til det bedre.

        Men det er sandt nok at de studerende prøver lidt flere ting af. Desværre er det set at en nyuddannet starter i sit første job, men at der ikke er midler til det 3Ds, Maya, Rhino, Modo, Cinema4D han/hun plejer at arbejde med.
        I de små firmaer ser man anderledens på det. Omvendt kan det så også gå helt over i den anden vægtskål, hvor der kun køres med fx Rhino og intet andet. Det kan godt gøre visse samarbejder yderst besværglige mht filudveksling.

        I min verden er det rigtigt at en stor del af innovationen får sin faste grobund i skolemiljøet – der er lidt mere cowboy-anarkisme!. Men, der er opstået en flaskehals de sidste 10 år, som ligger i forlængelse af det tidligere nævnte. At hvis ikke man arbejder et sted der kigger i alle retninger hvad angår nye software løsninger, ja, så er det den enkelte nørds tarv at kigge på det efter arbejde (gælder de fleste arbejdspladser). Og her er det måske kun 10% der bliver ved med at undersøge og lege. Og så kører monopolerne stille og roligt videre.

      • Thomas Svar

        Hvor jeg arbejder, er der flest Windows-maskiner og en del Mac’er. Da vi begyndte at udskifte AutoCAD med Archicad, fandt vi ud af, at vores Mac’er kører OpenGL meget bedre end Windows-computerne. Det gælder både Archicad, Sketchup og Cinema4D.

        Derfor begyndte vi at regne på det, og fandt ud af, at vi kunne få en Apple iMac kr. 500,- billigere end de nye HP Workstations vi købte. Vores eksterne IT-supporter mente (og havde en del statestikker der viste) at Mac’erne kræver 40% mindre support end Windows-maskinerne. Dertil slap vi for at indkøbe PDF-software og Antivirus til Mac’erne.

        Men ledelsen vurderede i sidste øjeblik, at der alene ved at skifte CAD/BIM-software var for mange problemer med knapper der ikke sad hvor de “plejede”, og at dette ville blive værre hvis man samtidig skiftede fra Windows til Mac. Så vi forbliver et delt på to platforme…

        M.h.t. monopoler på tegneprogrammer, tror jeg der er ved at ske en opblødning. Alle ved de skal skifte væk fra AutoCAD og over til et BIM-program. De fleste vil vælge et database-baseret BIM-program, og så er der jo kun Archicad og Revit at vælge imellem. Skiftet fra AutoCAD til BIM bliver et chock uanset hvilken software man vælger, og derfor tror jeg, at flere vil vælge den software de vurderer fungerer bedst til deres behov og giver bedst ydelse for pengene. Det er kun de få, som træffer beslutningen i “blinde” – uden at teste begge programmer seriøst – som kan komme til at købe “katten i sækken”…

      • NHJ Svar

        Tror ikke du skal regne med Autodesk’s “monopol” bliver brudt lige foreløbig, de opkøber bare konkurrenterne! – prøv at se på hvor mange nyerhvervelser de har gjort sig de sidste to år!…

  9. Poul-Henrik Oxlund Skræ Svar

    Compaq Presario CQ61-225EO

    Jeg sværger normalt til stationære, da de performance mæssigt sjælent kan måle sig med bærbare og slet ikke til en pris der er til at betale.

    Sidder selv på en Core i7 hjemme, men stod i en situation hvor jeg havde brug for en bærbar. Primært i forbindelse med noget kursus jeg skulle afholde, og efterfølgende som deltager på et Revit 2010 kursus. Eftersom jeg tit sidder med 3d-grafiske opgaver besluttede jeg, at maskinen som minimum skulle kunne trække noget 3d, men havde ingen ambitioner om at køre de store renderinger ud på den.

    Efter at have kigget en del frem og tilbage på markedet (og ligeledes på priser), endte jeg faktisk med den konklusion, at det for mit vedkommende, ikke kunne betale sig at ofre alverden på en dyr maskine (selvom jeg gerne ville have en mac).

    For mit vedkommende endte det med en Compaq Presario CQ61-225EO til 3499,- i Elgiganten. Compaq’en besidder et nVidia Geforce Go 103M med 512 MB dedikeret, 3GB ram og en Intel T4200 2 GHz cpu og en 15,6″ skærm og “gratis” opgradering til Windows 7. (koster 30 Euro i forsendelse og administrationsgebyr)

    Jeg ville helst have haft en Core2Duo cpu, men efter at have læst test igennem på http://www.cpubenchmark.net/cpu_lookup.php?cpu=Pentium%20Dual-Core%20T4200%20%40%202.00GHz, kom jeg til den konklusion at der næsten ikke var nogen forskel på T4200 @ 2 GHz (Intel Pentium Dual Core), T6400 @ 2 GHz (Intel Core 2 Duo)

    Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over maskinen i forhold til pris kontra kvalitet. Dens finish er utrolig flot og lækker – dog ikke Apple standard, men til gengæld er den ca. 8.499,- billigere end en tilsvarende mac. Skærmen virker stor med dens 15,6″ og farve gengives rigtig flot. Eneste minus er harddiskens hastighed på 5400 rpm, men det er vist standard i de fleste bærbare og så skærmen opløsning, når man anvender autodesks 2010 produkter med ribbon interfacet – det spiser en stor del af skærmen.

    Maskinen er stort set lydløs og dens T4200 cpu er en 45 nm penryn cpu, så maskinen er næsten helt kold på undersiden efter flere timers brug (surfing på nettet). Den har HDMI udgang og eSata udgange og grafikkortet yder da også hæderligt i forhold til prisen.

    Den yder rigtig godt, dog kan jeg ikke have 6-7 programmer åbne på samme tid, men bruger den til CS4 pakken, 3DS Max 2010 Design og Revit 2010 uden problemer. Det går dog ikke hurtigt, på samme måde som min stationære, men det forventede jeg skal heller ikke til 3499,-

    Min konklusion er, at man sjældent sidder og projekterer 30.000 m2 store indkøbscentre på en bærbar – så som en maskine til at lave nogle små Revit, 3ds modeller og grafisk materiale dækker en maskine i den størrelsesorden fint mit behov. Så hellere købe en ny bærbar om 1 år til samme pris, når teknologien på det bærbare marked har udviklet sig. Ingen gider slæbe rundt på en kraftig bærbar der vejer 5-6 kilo – i hvertfald ikke mig.

  10. 2reh Svar

    Gud hvor bliver denne diskussion teknisk! Er jeg havnet på ingeniørens hjemmeside?
    Nu må vi også have nogle rigtige arkitektholdninger på banen.

    Jeg sværger til min hvide Mac, for den er pænere end de andre :)

  11. HCB Svar

    På det mere generelle plan, vil jeg anbefale at gå efter maskiner der bliver markedsført til “gamere”, de er tit optimeret til de samme ting som vi har brug for. F.eks de nevnte XPS maskiner fra Dell. Ulempen med disse, er dog at deres design tit kan være en tand for flashy, med blinkende røde lys etc, der ikke gør sig godt under en præsentation for kunder/gennemgang på skolen.

    Selv kender jeg flere der går efter modellen med at heller købe en billig computer ofte end en dyr computer sjældnere, men dette er typisk dem der ikke renderer meget, men klarer sig med Autocad og Adobepakken.

    I øvrigt vil jeg stærkt fraråde at vælge 64 bit maskiner med vista; en af mine veninder købte en 64 bit zepto efter råd fra sælgeren at den var bedre til grafiske programmer, men hun har haft problemer med nær sagt alle programmer, og kan f. eks ikke printe PDFer på skolens printere..

  12. Rasmus Brønnum Svar

    top post wordpress

    Det er gode kommentarer der bliver disket op med. Det er by-far min hurtigst læste blogpost nogensinde!. Der er henimod 1.000 mennesker der har læst indlægget siden igår. Faktisk så mange at den røg ind på top 100 over mest læste DK WordPress Blogs…og det var så på en 8. plads!.
    Der skal alligevel lidt til for at overhale diverse teenageblogs. haha!

    Nu må vi se hvor mange dage titlen holder:
    http://botd.wordpress.com/top-posts/?lang=da

    Vh Rasmus

  13. Louise Mounier Svar

    Jeg har en MacBook Pro, som snart er 1 år gammel. Det er en af de nye med unibody, udover at jeg synes den er super stabil og holdbar, så synes jeg den er ok hurtig i hvert fald til mit forbrug pt. Jeg er arkitektstuderende og lige i øjeblikket bruger vi ikke hardcore 3d-programmer, der trækker alt for meget. Jeg bruger mest adobe-pakken, archi cad, sketchup og rhino. Jeg har kun 2 gb ram, men skal hurtigst muligt have 4 gb og så har jeg 2,4 ghz. Jeg oplever sjældent, at maskinen hakker. Den låser aldrig. Men den kan godt tænke lidt langsomt, når jeg har gang i 3-4 programmer på en gang :)

    Det eneste trælse ved at have en mac er, at autocad ikke findes til mac. Men så kunne jeg jo bare vælge at sige, at det var autocad, der var træls.

    Vil for altid sværge til mac, for jeg synes de er meget lettere at bruge.

    VH Louise Mounier

    • Rasmus Brønnum Svar

      Hej Louise. Det ser dog ud til at Autodesk forsøger at hjælpe dem der gerne vil køre deres produkter på MAC. De går nu officielt teamer op med Parallels Desktop: http://autodesk.mediaroom.com/index.php?s=118&item=638

      Jeg må indrømme at jeg selv – på min lille Mac Book sidekick bærbar – kører Boot Camp full time. Sorry Mac-only lovers, haha!. Simpelthen for mange programoptions der manglede på Mac´en. Men har arbejdet parallelt med mac og pc siden sidst i 80´erne, så jeg anerkender fuldt ud Mac brugerfladen, og ikke mindst, design.

      • Louise Mounier Svar

        Hej Rasmus. Ja, det er godt der endelig er lidt gang i dem på mac-fronten, når nu man tænker over hvor mange tegnestuer og andet godtfolk der er på macvognen! Jeg har også skrevet under – i tidernes morgen – på at jeg gerne ville have, at de lavede autocad til mac. Så jeg venter spændt! :) Jeg har haft boot camp med windows installeret førhen… grrr. Det gør jeg ikke igen! Det tager en forfærdelig masse plads og sløver. Men det er måske mig, der er sart :) Go weekend!

    • Thomas Svar

      Jeg har i stedet for AutoCAD i mange år brugt VectorWorks, inden vi i firmaet skiftede til Archicad.

      VectorWorks er helt fantastisk til 2D CAD (selv om det også har 3D og BIM), det virker som en mellemting mellem AutoCAD og Illustrator. Den findes til både Windows og Mac, og laver sindsyg flotte CAD-tegninger. En anden fordel er, at VectorWorks ud over lag også kan opdele tegningens indhold i “Classes”, som er en ekstra lag-funktion. Dette giver meget bedre struktur over tegningen, da man f.eks. kan have etager liggende over hinanden i stedet for som AutoCAD, hvor de lægges ved siden af hinanden eller i hver sin fil. I VectorWorks slipper man også for hatches, men kan lægge en fill (skravering, farve, gradient eller billede) i et objekt, som man gør i Illustrator.

      VectorWorks kan åbne og gemme DWG-tegninger, og jeg har aldrig hørt om nogen der har arbejdet med både AutoCAD og Vectorwork, som ikke foretrak den sidste. (Og så koster det kun 1/3 af prisen for AutoCAD…)

      • Louise Mounier Svar

        Hej Thomas

        Jeg har faktisk ikke rigtig undersøgt hvad VectorWorks egentlig er for noget, men det lyder da som om jeg skulle til at kigge lidt mere på det. Det lyder rigtig spændende! Og god kombi med autocad og illustrator:)
        God weekend!

      • Bram Svar

        Hey Thomas

        Hvordan med 3D DWG filer? ArchiCad laver dem bare flade og så man ellers kan gå igang med at magicwande dem :(

      • Thomas Svar

        Hej

        3D DWG kan jo være to ting:

        01. Ren geometri, i så tilfælde kan man eksportere modellen i 3DS-format fra AutoCAD, og importere denne med GDL-plug in’et til et Archicad objekt (GDL-fil). Hvis plan-visningen af dette objekt ikke bliver pænt, kan man erstatte plan-visningen med et 2D-ikon.

        02. BIM fra AutoCAD Architecture (eller ADT, som det hed førhen). Hvis der er tale om en BIM-model, eksporteres den som IFC (den eneste fil-standard for BIM) som så kommer ind i Archicad som almindelige objekter, der kan redigeres direkte.

        Men det er rigtigt, at hvis man udveksler de forskellige programmers egne formater kan der opstå problemer. F.eks. kan en Revit-fil ikke åbnes i AutoCAD og en Archicad-fil ikke åbnes i Revit…

        Med hensyn til VectorWorks, synes jeg det er det fedeste program til 2D CAD. Hvis man vil lave BIM (som alle vel har lyst til :-) ), er Archicad det program, som jeg ville vælge. – Især til arkitekter. Man kan lave mange spændende bygninger i Archicad, men hvis det skal være meget amorft og dobbel-krumt, vil jeg anbefale et andet program, som f.eks. Cinema4D, Rhino, Maya, Modo, o.s.v.

        Men med hensyn til skitsering, synes jeg et BIM-program er mindst lige så godt som Sketchup. Sketchup er lettere at lære, men har man allerede lært et BIM-program har man mange flere muligheder her. BIM kombineret med BIPS lagstruktur 2006 (som desværre er trukket tilbage fra BIPS) er super fedt til skitsering. – Er det egentlig lovligt at sige BIPS, BIM og skitsering i samme sætning for arkitekter?

  14. Gums Svar

    Hejsa alle sammen :)

    Ja jeg er blevet gjort opmærksom på denne blog af en medstuderende, da vi begge vel er på udkig efter en ny bærbar og sgu ikke rigtig ved hvad man egentlig skal vælge. Har dog fået meget mere viden ved at undersøge forskellige mærker og spørge til det ene og andet i butikker. Dog kan jeg ikke beslutte mig helt og ville gerne høre nogle meninger.
    Jeg har en 3,5 år gammel toshiba, der nok snart giver op men som stadig er super :) Men nu skal jeg lave min bachelor til foråret og tænkte jeg nok skulle skifte til noget mere op-to-date for at kunne arbejde i illustrator OG indesign samtidig :) jaja…. og selvføgelig for at rendere uden at det tar hele natten og den måske crasher..
    så:
    jeg har kigget lidt på HP´er og DELL. HP´s hjemmeside forstår jeg nok ikke helt og kan ikke så nemt finde frem til hvilken der er bedst, når både grafikkort, processor, RAM og harddisk skal være top. er der nogen der ved noget om det ? Jeg skal nok også nævne at jeg ikke er så god til “nørde-computer-snak”(ment på den søde måde), men er ved at lære det :)
    hvad dell angår har jeg fået anbefalt en Dell precision M4400, som en af de første skriver er godt, men er den ikke super dyrt?og kan den anbefales for en studerende på 3. år ?? ellers så tænkte jeg som så mange nok, at købe en dell studio xps 16 ? er der nogen der har gode tips og infos om det ? er dell bedre end hp ?

    • Sif Svar

      Hej
      Jeg er gået i gang med at spekulere i, hvad jeg skal anskaffe, hvis jeg er så heldig at blive optaget på arkitektskolen til sommer :). I øjeblikket har jeg den holdning, at jeg de første 2-3 år kan klare mig med en ’stille og rolig’ pc. Til den tid kan jeg nok, ligesom dig, mærke at det er tid til nogle ekstra kræfter. Det jeg spekulerer i nu er, hvor ’stille og rolig’ starts-pc’en nu skal være. Jeg fik det indtryk, at din Toshiba ikke er så voldsom, eller det var den måske da du startede?
      Kan du ik prøve, at beskrive hvordan arbejdsgangen er de første 2-3 år 😉 om der er brug for en avanceret pc, eller om man mest arbejder med bøger, teori osv. og kan klare sig med en knap så dyr?

      • Gums Svar

        Hej Sif,
        jamen det er rigtig nok at man på første år ikke bruger computeren så meget, men alle har den med for at checke mail, høre musik, finde referencer og billeder på nettet, og og og… og min afdeling lærte da også photoshop og indesign at kende i løbet af 2. semester.
        min søde,gamle toshiba havde dengang kun 500mb RAM, og 80GB harddisk, så det er ikke en skid, men i løbet af sidste år blev begge dele opgraderet og den fungerer fint og jeg er ldit stolt af, at den faktisk godt kunne rendere i de sidste måneder af 2. år. wow ! det tog sin tid, men fungerede! så til at starte med behøves den ikke kunne så meget…men jeg vil gerne have noget der fungerer og arbejder lidt hurtigere til min bachelor.Tror dog ikke at det er noget problem for dig, da de moderne computere har store kræfter i forvejen..
        håber at det hjælp lidt :)

        er der også nogen der vil hjælpe mig ?? :)

    • Rasmus Brønnum Svar

      fsdsds

      Hej Gums.
      Dell frem for HP? Ja, hvis man kigger på den undersøgelse jeg smed et link til igår – http://www.comon.dk/nyheder/Sa-let-gar-din-baerbare-pc-i-stykker-1.247343.html
      …så er HP vist det sidste man skal vælge. Da jeg ikke selvhar haft noget HP, så er disse tal jo klogere end mig.
      Dell ligger derimod fint på listen, og er vist efterhånden mange studerendes tro følgesvend. Ved ikke om Ark skolerne stadig har en rabatordning med Dell, men det kunne man jo checke op på.

      – Lige meget vilken computer du overvejer, så er det let at blive klogere på det hele hvis man googler computerens navn og skriver “test” eller “review” bagefter (obs. sammenhold evt karaktergivning mm. med datoen for selve testen)

      Her er links til en test af hver af dem:

      Precission M4400 – http://www.notebookreview.com/default.asp?newsID=4764
      Studio XPS 16 – http://www.notebookcheck.net/Review-Dell-Precision-M4400-Notebook.11959.0.html

      Nogle af de tal du kan sammenligne er PCMark05 testen. Det er en måde hvor maskinen testes igennem af et lille program der så giver en talværdi for computerens overordnede performance (jo højere, jo bedre) – test resultater for de to:

      M4400 = 6498 (PCMark05) point
      XPS 16 = 6303 (PCMark05) point

      De ligger begge fint i den høje ende.

      Tanker om de 2 Dell du nævner (Precission M4400 vs. Studio XPS 16):

      fsfsdfsdfs
      http://www1.euro.dell.com/dk/da/hjemmet/B%C3%A6rbare-pc%27er/laptop-studio-xps-16/pd.aspx?refid=laptop-studio-xps-16&cs=dkdhs1&s=dhs

      Min ydmyg XPS 16 anbefaling:-) : Det er RAM der booster din computer (i højere grad end processerens GHZ). Så brug de 550 kr extra og få 4 Gb RAM (=4096 mb).
      Tror efterhånden at det står klart at det er Windows 7 der skal i en ny maskine af denne type. Men en Home version er måske lige skrabet nok. Opgrader i det mindste til PRO versionen for 230 kr mere.

      DELL PRECISION M4400 standard Komponenter (PRIS 8690 kr):
      http://www1.euro.dell.com/dk/da/virksomheder/4x_precn_m4400/fs.aspx?refid=4x_precn_m4400&s=bsd&cs=dkbsdt1
      Intel® Core™ 2 Duo P8700 (2.53GHz,3MB L2 Cache, 1066MHz)
      Danish Genuine Windows® 7 Professional (32Bit OS) Recovery DVD included
      Discrete nVidia FX770M Graphics Card (with 512MB dedicated memory)
      15.4in Widescreen WXGA (1280X800) Low Cost LED
      Internal Danish (Qwerty) Keyboard
      1GB, 800MHz DDR2 Dual Channel (1*1024)
      80GB Serial ATA (5400RPM) Hard Drive
      8X DVD+/-RW Drive with Optical Media Included

      Min ydmyg M4400 anbefaling:-) : Har kun 1Gb ram som standard, hvilket er alt for lidt! Der skal 430 kr oveni så den kommer op på 4 Gb. Fint at den allerede har Windows 7 PRO version (32 bit). Om man skal vælge en 64 bit version (gratis) istedet må man lige checke op på hos nogle medstuderende:-)

      Håber det giver mening…et lille stykke længere

      Vh Rasmus

  15. Sif Svar

    Tak for svaret :)

  16. Gums Svar

    Kære Rasmus

    Ej hvor er du bare god ! super ! de hjælper mig da lidt på vej :) Jeg ahr set flere gange på begge og synes nok at M4400 er for dyrt lige nu. og har prøvet at flette en Xps Studio16 sammen, men ved ikke rigtig hvad der er nødvendig at opgradere for ekstrakroner eller ikke. så du hjælp mig en del på vej.

    Vh, Gums

  17. Tonsgaard Svar

    64-bit er super nice da man kan have op til 128Gb RAM… Det er noget federe end de maks 4 stykker som 32-bit styresystemer understøtter. Men snakker man laptops er der nok ikke mange der har råd til mere end de 4, og så er det nok mindre væsentligt om det er 32 eller 64…
    32 bit apps kører i øvrigt helt fint i win 7.

    Min holdning er at en 5400rpm Hd er lidt fesent. hellere 7200, eller helst SSD….

    Til studiebrug er det måske en mulighed at købe en 13-15″ laptop, bakket op med en billig fladskærm der kan være låst fast på skolen?!

    • Rasmus Brønnum Svar

      fssdsdss

      Hej Jes.
      Skærmen kunne være en man lige kaster ind i skabet – den her fra Asus er 24″ og koster ca. 2200 (kommer i handelen her i december
      Læs test: http://www.pcworld.dk/art/11104?page=1
      …eller lillebroren som er en tomme mindre og koster 1878 kr – link

      • Tonsgaard Svar

        Præcis…
        Jeg ville overveje at købe sådanen som tilbehør til min macbook pro 13″ til at have på skolen hvis det var mig…

  18. bærbar computer Svar

    Tror selv jeg ville vælge en macbook air, hvis jeg skulle have en laptop ligenu.

  19. Glenn Svar

    Jeg vil til hver en tid vælge en mac!
    For mig er spec ikke det vigtigste, men derimod brugeroplevelsen, og specielt når det er indenfor et kreativ fag som arkitektur og design. Om det tager 1 eller 2 timer at lave en rendering finder jeg underordnet, da det ikke er mit primære fokus.
    Mit fokus derimod, som arkitektstuderende, er, at kunne benytte min computer som et redskab der gør det nemmere for mig at være kreativ. Eksempel: I Mac OS kan jeg se indholdet af mine photoshop og illustrator filer uden at skulle åbne dem i deres respektive programmer. Ligeledes kan jeg se previews af billedfiler i RAW format uden at skulle benytte et 3. parts program, fordi understøttelse af alle disse formater er bygget ind i styresystemet.
    Dette gør, at jeg kan bruge mindre tid på at få min computer til at gøre som jeg gerne vil have den til, og mere tid på det er betyder noget: at lave fedt arkitektur!

Reply