Writeboard

"Writeboard" – write away! (online)

Writeboard

header

writeboard_logo

Writeboard er en super enkel, men meget effektiv online multibruger teksteditor, hvis styrke er enkelhed, enkelhed…enkelhed!. Det var Jane Sandberg, direktør for Arkitektforeningen, der gjorde mig opmærksom på denne gratis online tjeneste, som et stærkt værktøj hvis du skal forfatte, optimere eller procesopbygge en tekst, på tværs af flere personer.

En typisk opfattelse er at dokumentudarbejdelse har et rart og sikkert liv i et uendeligt utal af Word dokumenter, som så kastes rundt mellem de implicerede parters mailprogrammer – præciiis som vi har gjort det siden 80´erne! Men, skal det være effektiv, så skal man altså efterhånden op på beatet.

Writeboard er ikke et nyt program. Men har bevaret sin styrke ved at man kan starte en opgave op uden først at skulle registere sig som bruger mm. Det er opgaven der er i fokus, og alle arbejder i det samme dokument!

Workflow
1. Opgaven opstartes, 2. et oplæg komponeres, 3. samarbejdspartnere inviteres pr mail, 4. alle redigeringer eller omskrivninger gemmes i en historikoversigt, 5. De forskellige versioner kan sammenlignes visuelt, 6. løbende kommentering og diskussion opsamles separat med redigeringen.

Et alternativ til Writeboard er den tidligere tjeneste Writely.com, som er blevet opkøbt af Google og nu hedder Google Docs. Her skal du dog have en google account, men får så endnu flere værktøjer til rådighed. Faktisk har du alt for mange værktøjer, og det gør at mange (travle) arkitekter vil fravælge det med det samme!

www.writeboard.com 

Reply