avisbuttoncolor

Autokommunikation vs. Autokollision

avisbuttoncolor

Autokommunikation vs. Autokollision

Indenfor kommunikationsverdenen, er der et begreb der hedder ‘Autokommunikation’. Det går ud på, at man som afsender offentliggører et budskab, der også er rettet mod afsenderen selv. Fx hvis en virksomhed siger til pressen ‘Vi er verdens bedste arbejdsplads!’, så kan det også være rettet mod virksomhedens egne ansatte. Det svarer også lidt til et nytårsforsæt. Ved at sige sit budskab højt, tillægges det noget autencitet, og der så forpligter afsenderen til også at leve op til indholdet i budskabet .

Når arkitektvirksomhederne ikke rigtigt dyrker kulturer, som indeholder (højt råbene) centrale begreber hvor alle målsætninger, processer og metoder referer til, så kunne det være frygten for noget man måske kunne kalde for ´Autokollission´ – en frygt for ikke at komme helt i hus med at skabe et fundament af centrale begreber og en ide om at man derfor vil ende med at tabe alt på gulvet….så er det bedre ikke at forsøge noget og lade medarbejderne bestemme selv – så går det hele nok!?


Firma i profil
Det med det autokommunikative har jeg haft lidt i baghovedet de sidste par år. Det startede med at Arkitektfirmaet C.F.Møller i 2006 inviterede et mindre, men bredt repræsenteret, udpluk af firmaet til at definere hvad CFM står for i byggebranchen og hvilken selvforståelse medarbejderne har af CFM. Og det er altid en stor udfordring at afdække et sådan væv af allerede fasttømrede tankegange.

Enhver tegnestue går glip af et stort potentiale hvis ikke de i kan implimentere det i dagligdagen. Hvis målsætningerne hænger alene på de øverste grene (eller websitet), så vil medarbejderne med tiden glemme alt om dem. Prøv selv at se om du kan din egen tegnestues målsætninger eller bare den faglige profil? Hvis ikke, så er det svært at implimentere det, ik? Eller overhovedet skelne de enkelte tegnestuer fra hinanden.

´Sensemaking´ (Arkitema)
Arkitema nedsatte for år tilbage en såkaldt innovationsafdeling med en dertil hørende udviklingsproces kaldet ´Sensemaking´(download pdf). Den har til formål at implementere brugerinddragelse og social innovation som en integreret del af Arkitemas byggeprojekter. Det bygger på 5 begreber: Defining, Discovering, Dreaming, Designing og Discovering , som egentlig er en udbyggelse af David Cooperrider organisations filosofi: Appreciative inquiry.

Arkitema modtog da også Processprisen 2006 for deres ´Sensemaking´- så det virkede i markedsføringssammenhæng, men det er jo intet i forhold til et tab i muligt potentialle hvis ikke det lykkes at indarbejde det i medarbejdernes dagligdag. Jeg har dog intet hørt om resultatet eller hvordan det ellers bruges in-house…

´Energi Design´ (HLA)
For 2 uger siden kom HLA med et nyt begreb på ´markedet´, som de kalder ´Energi Design´ – et centralt begreb i deres nye afdeling for Bæredygtighed ledet af Signe Kongebro. Jeg blev introduceret til det ved hele to P1 udsendelser, som skærer det fornemt ud i pap. Og det er positivt ment. For andre arkitekter er der ikke så meget ´aha oplevelse´ i, at en lavere bygning kan skabe læ og et dybereliggende vindue giver mulighed for højere vinduer mod syd (det har nu altid kendetegnet god arkitektur at tage del i omgivelsernes realiteter), men det er det kommunikative i begrebet, som jeg måtte tage hatten af for. Arkitekterfirmaerne brander sig ikke ofte på så direkte måde. Og man har til tider haft en frygt for at personer som fx.Per Felthaus har brandet hurtigere end medarbejderne kunne indarbejde det i arbejdskulturen.

Hør udsendelsen: “Indenfor arkitektur har vi sovet i timen”
Hør udsendelsen: “Få elregningen ned på en femtedel!”

Architectural Engineering (Grontmij | Carl Bro)
Her er ingeniørvirksomheden som har arkitekt, Maja Asaa (tidligere partner i Force 4) som fanerbærer af det nye autokommunikative begreb, Architectural Engineering:

“Architectural Engineering har eksisteret længe i udlandet. Her har arkitekter og ingeniører tradition for at arbejde tæt sammen allerede i byggeriets tidlige faser. Dette giver nogle særligt helhedstænkte resultater og effektive processer, hvori det umulige bliver muligt – fordi vi tænker os om sammen. (…) Architectural Engineering handler om at kombinere de kreative, de tekniske, de økonomiske parametre m.fl. til en fælles vision, som vi sammen løfter fra skitse til projektering og derigennem skaber innovativ merværdi for bygherren”. (link).

Det lyder præcis som det skal være, og jeg smiler selvfølgelig en smule over, at jeg her gik og troede, at det var sådan ingenører altid har forstået deres samarbejde med arkitekterne. Men igen er det et meget enkelt begreb, som der åbner mulighed for at medarbejderne kan optage nye arbejdsgange, og vende skuden mod nye kompetance områder.

læs mere: Artikel s. 6-7, Artikel i Ingeniøren, Artikel i Berlingske Ejendomme 

Reply