Sinus

´PLAN DK´ – planlæg en plan…

´Det Planlagte Land´ (afsnit 1:8) Om der skal bygges en vej eller rejses en mølle, så er der altid en, der skal lægge have eller øre til. Det er en udfordring både for planlæggere og borgere. For loven siger, at borgerne skal høres, når der skal bygges nyt. (Billede: Sinus fra Effekt laver en gennemgang af ´fem-finger-planen´).

PLAN DK

PLAN DK er en super dokumentarserie DR Undervisning står bag og de første 3 afsnit ud af 8, har allerede været på skærmen. Der bliver flittigt brugt ord, som: debat, proces, demokrati, borgerinddragelse, ildsjæle og ikke mindst politik, når nye tiltag skal planlægges og besluttes. Det er spændende og det ikke mindst fordi det er tydeligt hvor meget indflydelse den moderne og resourcestærke dansker kræver…for “hvorfor skulle (fx) arkitekten dog vide bedre end os der bor her”, haha!!

www.dr.dk/Undervisning/Plandk

.

En rejse hele landet rundt. Plan dk er en rejse gennem planlægningens Danmark. Fra Nordjylland til Lolland, fra Fanø til Nørrebro. Overalt er der dilemmaer og afvejninger. Overalt er der mennesker og meninger om, hvor vejen skal gå eller møllen netop skal stå. Plan dk er i otte afsnit og sendes mandag og søndag otte uger i træk.

Der er altid en nabo. Selvom al planlægning skal gennemgå en demokratisk og omstændig proces, bliver der næsten altid debat og ballade, når der laves noget ny. For lige meget hvor der skal bygges, eller laves noget om, så er der jo en nabo. En, der skal lægge have, jord eller øre til det nye – eller som bare skal se på det dag ud og dag ind. Derfor er planlægning konflikt. For vejen skal jo gå et sted.

Borgernes rettigheder og indflydelse. Plan dk handler også om de muligheder som planloven giver borgerne for at blive hørt, og få indflydelse, når myndighederne planlægger. For er man ude i tide, kan man nemlig lege med, når der lægges planer.

.


´Fremtidens Kyst´ (afsnit 2:8) Der må ikke bygges på de danske kyster. Alligevel skyder der huse og feriecentre op som aldrig før. Det er fortidens slumrende projekter, der vågner. Og hvad er der ved at have en kyst, som ikke kan bruges til noget?

´Den Store By´ (afsnit 3:8) Der kan være langt fra idé til virkelighed, når København skal udvikles og fornys. Idéen om at møblere om på trafikken på Nørrebro, kan ikke bare realiseres med et snuptag. (Billede: Prof. Jens Kvorning om bla. ´Krøyers plads´ projektet). 

Reply